Preview Mode Links will not work in preview mode

Enneagrammet Next Level podcast


Velkommen til podcasten Enneagrammet Next Level. Den er produceret af THINK ABOUT IT (klik her for at læse mere) med Flemming Christensen som specialist i Enneagrammet.

Hvis du vil lære at finde din type i Enneagrammet, kan du anvende Enneagram Testen udviklet af THINK ABOUT IT. Mere end 150.000 brugere har anvendt testen til at finde sin type med og dermed blive klogere på sig selv og andre. (klik her for at tage en gratis test).

 

Feb 12, 2026

I denne samtale dykker Flemming Christensen og Charlotte Heje Haase ned i type 2, og i de indre mønstre, der ofte styrer 2´eren, uden at man opdager det.

Episoden kredser især om begrebet super-ego-beskeder: de ubevidste regler, der fortæller os, hvornår vi er “gode nok”. Flemming introducerer samtidig en ny og mere frigørende tilgang – alternative super-ego-beskeder, som kan løsne grebet om gamle vaner og give mere frihed i relationer.

Det er en både humoristisk, ærlig og meget genkendelig samtale om at hjælpe andre – uden at glemme sig selv.

I afsnittet kan du blandt andet høre om:

✔️ Hvad super-ego-beskeder er – og hvordan de skaber indre krav om at være god, hjælpsom og til rådighed for andre hele tiden.


✔️ Hvorfor type 2 ofte kommer til at tro, at deres værdi afhænger af, hvor glade de kan gøre andre mennesker.

✔️ Flemmings nye begreb “alternative super-ego-beskeder” – en mere kærlig og balanceret måde at forstå sig selv på.

✔️ Hvordan gode intentioner nogle gange ender som skjult manipulation, når man hjælper af frygt for ikke at blive elsket.

✔️ Hvorfor det kan være så svært for toere at mærke egne behov og sætte ord på ønsker – og hvad det gør ved relationer.

✔️ Forskellen på at hjælpe af kærlighed og at hjælpe for at sikre sig andres anerkendelse og accept.

✔️ Typens gave: evnen til at ære sig selv, lande i sig selv og opdage, at man er elsket for den, man er – ikke kun for det, man gør.

En episode om selvindsigt, relationer og om at turde tage “stikkene hjem” og finde ud af: Hvad har jeg egentlig selv brug for?

 

Lyt også:

Læs mere om THINK ABOUT ITS kurser her:
https://thinkaboutit.nemtilmeld.dk/